Yet another try

Valg: De første 24 timer

11329591_10207010070360654_204194077_n_Fotor_Collage

De første 24 timer, af en valgkamp er uden tvivl de sjoveste, fedeste og mest actionpakket. Her handler det om at være alle steder på engang, og at være hurtigst i lygtepælene (selvfølgelig ikke for hurtig, det er dårlig stil at hænge op før statsministeren helt officielt har udskrevet valget) men det handler om at få de bedste placeringer.
Jeg tror helt ærligt kun, at det er politisk aktive, der kan gå SÅ meget op i lygtepæle, det er faktisk gået hen og blevet lidt af en videnskab.

For det første skal plakaterne hænge højt.
Reglerne siger 2,3 m. over jorden. Men de skal samtidig ikke hænge FOR højt, for så er der jo ingen der ser dem.
Og så skal de hænge et sted hvor de rent faktisk bliver set. Nogen lygtepæle har bare en bedre beliggenhed end andre – og dem skulle vi jo gerne have fat i først.

Heldigvis har Venstres Ungdom i Skanderborg, som er der hvor jeg slår mine politiske folder, nogle super skarpe medlemmer, der var klar fra morgenstunden og hele dagen igennem. Nogen endda til helt ud på de sene nattetimer.

Det var en dag vi havde ventet på rigtig længe, og hvis der er noget ungdomspolitikere elsker, så er det altså at klatre i lygtepæle – især den slags man rigtig kan komme til at klatre i, med stænger på kryds og tværs. Så i kan nok forstå, at det var lidt af en festdag den 27. maj, da Helle Thorning endelig besluttede sig for at trykke på den famøse knap, og da dagen var omme, hang der da også mere end 1.000 Venstre plakater og pyntede byen blåt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yet another try