Spiller vi spillet eller går vi i skole?

Jeg har glemt hvordan man går i skole…

Og det er en smule ironisk. At det lige præcis er mig der har glemt det. Taget i betragtning af at næsten alle andre fra mit studie har haft 1, 2 eller flere sabbatår udenfor skolesystemet.

Måske har jeg egentlig aldrig rigtigt lært det. Det der med at få læst mine lektier, og følge 100 procent med i alt hvad der foregår.

Jeg tror jeg har haft for nemt ved at ‘snyde’ mig igennem.
Jeg husker, at jeg helt tilbage fra folkeskolen hurtigt fandt ud af, at det var alt for nemt for mig bare at lade som om. Samtidig tror jeg faktisk, selvom jeg helst ikke vil indrømme det, at jeg virkelig bare ikke er særlig akademisk. Teori og akademiske betegnelser klinger virkelig utrolig skævt i mine ører. Jeg vil hellere lærer det på egen krop.

Jeg kom til at snakke med nogen af mine nye studiekammerater om netop det at være god til at gå i skole idag. Fra gymnasiet har vi været så vant til, at det galt mere om at spille det spil det hele i virkeligheden er for at få de højeste karakterer – sætte sig på forreste række, komplimentere læreren, række hånden op og gentage det der lige var blevet sagt på en klogere måde osv osv. – end det galt om at kunne og forstå det faglige stof og at have læst lektien til perfektion. Og det er lige netop det der bider mig i røven nu.

Jeg er heldig, at mit studie minder meget om det jeg er vant til fra gymnasiet, men det fastholder mig samtidig lidt i de gamle vaner, og jeg kan godt mærke, at jeg har svært ved at huske mig selv på, at det er for min egen lærings og ikke underviserens skyld at jeg er her, og at jeg deltager i timerne.

Og lige netop dét tror jeg simpelthen, er så vigtigt at få lært eleverne helt ned i folkeskolen. At det ikke altid handler om at aflevere det der ser mest perfekt ud, men at forstå det undervejs…

// Husk og følg bloggen på facebook